Smagen af Limfjorden

"Vi elsker vort land" og ikke mindst de mange smagsoplevelser, som findes. På denne busrejse til Limfjorden skal vi både smage og opleve. Vi skal rundt på øer og kyststrækninger, hvor lokale ildsjæle og store oplevelser venter. Vi skal bl.a. besøge Brænderiet Limfjorden, hvor der er god mulighed for at smage og få en snak om alt fra rom, gin og whisky til brandy. Limfjordsøerne Mors, Fur, Venø og Jegindø skal vi også opleve, med spændende fortællinger og gode smagsoplevelser undervejs. Du kan glæde dig til en busrejse, hvor dine smagsløg vil blive forkælet af Limfjordens ildsjæle. Og i 2027 har vi en helt særlig grund til at tage tilbage: Hanklit på Mors og Knudeklinterne på Fur er blevet optaget på UNESCOs verdensarvsliste.

Du kan glæde dig til en busrejse, hvor dine smagsløg vil blive forkælet af Limfjordens ildsjæle. Hver aften afsluttes med en middag og 5-stjernet hygge på vores helt eget 3-stjernede Dolphin Hotel Herning.

Bestil hos Dolphin Rejser fordi:
• Unik rejse - KUN med Dolphin Rejser
• Ø-ture med lokale guider på Mors, 
   Fur og Jegindø
• Alle måltider inkluderet
• 5-stjernet hygge på Dolphin Hotel Herning
• Rabat på 500 kr. pr. person til Ældre Sagens medlemmer

 

 

 

Program dag for dag:
Dag 1 – Ankomst
Dag 2 – Mors, Sallingsund Færgekro & Brænderiet Limfjorden
Dag 3 – Fur, Fur Færgekro & Jenle
Dag 4 – Venø Seafood, Tambohus og Jegindø
Dag 5 – Afrejse 

 

 

 

 

Det siger gæsterne
Det var nogle dygtige og meget smilende rejseledere vi havde med på turerne. – Annette

Vi oplevede rigtig mange spændende steder og mødte folk, der virkelig brændte for, hvad de havde med at gøre! – Jane & Svend Erik

Jeg tror ikke, der er mange, der gør den slags og så enestående godt, som jer. – Tage & Lise

“Smagen af Limfjorden” var en succes på alle måder. – Frauke

Super med besøg hos ildsjæle. Vi fornemmede, at der blev taget rigtig godt imod os. – Jytte & Åge

Herunder findes en printvenlig version af rejsen med programmet i pdf-version:
 

Smagen-af-Limfjorden_pdf

 

 


    Dagsprogram

    • Dag 1 – Ankomst 

      Fra kl. 15:00 kan du i ro og mag ankomme til Dolphin Hotel Herning, hvor du trygt og sikkert kan parkere din bil. Ankommer du med offentlig transport til Herning Station, kan du blive afhentet og kørt til hotellet kl. 15:00, 16:00 og 17:00. Om aftenen er der middag på hotellet.

    • Dag 2 – Mors, Sallingsund Færgekro & Brænderiet Limfjorden

      Efter morgenmaden går turen til Mors, hvor en lokal guide tager os med rundt på øen og fortæller om livet, naturen og de steder, vi passerer undervejs. Vi oplever blandt andet det ikoniske Hanklit, hvor de dramatiske molerskrænter rejser sig over Limfjorden og giver en storslået udsigt over landskabet. Her får vi et indblik i øens særegne natur og historie, inden turen fortsætter. Turen går videre til Sallingsund Færgekro, der ligger ved det gamle færgeleje med skov og fjord som nærmeste naboer. Her nyder vi en dejlig frokost i kroens hyggelige, autentiske rammer, hvor historien og den særlige atmosfære stadig lever. Herefter fortsætter turen til Sundsøre, hvor vi skal besøge ægteparret Ole og Silvia, som startede deres første destilleri tilbage i 2013 på Mors. Siden flyttede de til Sundsøre i Østsalling, hvor de i den gamle færgekro efter renovering og opbygning af bryggeri åbnede Brænderiet Limfjorden igen i maj 2018. Her er der god mulighed for at smage og ikke mindst få en snak om alt fra rom, gin og whisky til brandy.

    • Dag 3 – Fur, Fur Færgekro & Jenle

      I dag skal vi Nordpå og med Fur Færgen. Vi ankommer til Limfjordsøen Fur, der er et autentisk øsamfund med 850 indbyggere, rigt på forskelligartede og særprægede landskabsformer. Vi begynder med en ø-tur med den helt fantastiske blinde guide John. Vi gør tre korte holdt undervejs - ved Langstedhuller, Bette Jenses Hyw og Gammel Havn. Vi kommer til at opleve naturen og et levende øsamfund - og får en blanding af faglig viden og en stor portion jysk lune og underfundighed. Et af turens naturskønne højdepunkter er Knudeklinterne, som sammen med Hanklit på Mors netop er blevet optaget på UNESCOs verdensarvsliste på grund af det helt særlige geologiske landskab. Vi gør et frokost stop på Fur Færgekro, hvor vi skal have et lækkert frokost bord. På vej hjem fra Fur gør vi et stop ved Jenle, hvor vi nyder de smukke omgivelser, der inspirerede mange af Jeppe Aakjærs værker.

    • Dag 4 – Venø Seafood, Tambohus og Jegindø

      Limfjordsturen fører os i dag på endnu en færgetur, vi skal besøge den ”bette” ø, Venø. Fra Kleppen havn er der flot udsigt til Venø Sund og Venø. Det tager ikke meget mere end 5 min at sejle fra fastlandet til Venø. På Venø starter vi med at besøge Venø Seafood. Bag Venø Seafood står Kristian Borbjerggaard, som er en lokal Venø-dreng og 3. generation af fiskerfamilie. Kristian kan ikke forstå hvorfor vi importerer østers fra bl.a. Frankrig, når de bedste produkter ligger i vandkanten, her i Limfjorden. De vil derfor eksempelvis ikke eksportere VenØsters, da det er synd og skam at sende så mange østers ud af landet og hvis udviklingen fortsætter har vi om 10 år ikke østers længere i danske farvande. Derfor er de også med i et opdrætsprojekt for at bevare østers i det danske farvand. Hver eneste østers er håndsorteret, og håndbanket, da de vil have de bedste på markedet. Vi smager selvfølgelig på en østers fra fjorden inkl. et glas bobler. Herefter tager vores egen guide os med rundt og ser øens serværdigheder. Efter rundturen på Venø sejler vi tilbage til fastlandet og fortsætter til Tambohus Kro & Badehotel, hvor vi spiser frokost. Kroen ligger smukt ved Limfjorden med udsigt direkte over mod Jegindø og har en historie, der går helt tilbage til 1823. Her er der fokus på gode råvarer, kvalitet og mad, der tilberedes fra bunden. Efter frokosten besøger vi Jegindø, hvor en lokal guide tager os med rundt og fortæller om øens historie. Jegindø var tidligere en rigtig ø, indtil dæmningen til Thyholm blev anlagt i 1916, og vi hører mere om livet på den lille ø ved Limfjorden.

    • Dag 5 – Afrejse

      Efter den sidste omgang i hotellets skønne morgenmadsbuffet er det tak for denne gang og på gensyn. Udtjekning kl. 08:00-09:30.
      Skal du køres til Herning Station, aftaler du blot dette i hotellets reception i løbet af dit ophold, der køres mellem kl. 08:00-10:00.

    AfrejseAfrejsestedRejselængdeHotelLedige pladserPris
    17-05-2027 - se afgangstiderEgen ankomst, oplevelser i bus5Dolphin Hotel HerningMere end 86.195,-BestilMere information
    21-06-2027 - se afgangstiderEgen ankomst, oplevelser i bus5Dolphin Hotel HerningMere end 86.195,-BestilMere information
    09-08-2027 - se afgangstiderEgen ankomst, oplevelser i bus5Dolphin Hotel HerningMere end 86.195,-BestilMere information
    20-09-2027 - se afgangstiderEgen ankomst, oplevelser i bus5Dolphin Hotel HerningMere end 86.195,-BestilMere information

    Hotel

    Dolphin Hotel Herning
    Dolphin Hotel Herning
    Et familiedrevet hotel med 56 værelser. Dejlig morgenmadsrestaurant, gode afslapnings områder, dejlige festlokaler, bar, og som altid tilstræber, at du som gæst vil opleve 5-stjernet hygge. Hotellet e...